Find den bedste hundelem til din firbenede ven
Find den bedste hundelem til din firbenede ven

Find den bedste hundelem til din firbenede ven

Med en hund i hjemmet kender du alt til de gentagne situationer, hvor du skal afbryde madlavning, arbejde eller afslapning på sofaen, fordi din hund skal lukkes ind eller ud gennem døren.

Det kan både være forstyrrende og irriterende gang på gang at skulle åbne og lukke døren efter din hund, så den kan få sin frihed. Du kan nemt og enkelt slippe for disse daglige afbrydelser med en hundelem (eller hundedør som produktet også kaldes). Den giver både din hund og dig selv frihed. Hunden kan frit rende mellem have og stue, og du kan finde produktudgaver til både små og store racer.

Fordelene ved at montere en hundelem

Der findes et stort udvalg af hundedøre på det danske marked. De henvender sig til forskellige racer og varierer derfor i størrelser.

En hund har brug for sin frihed, og den har brug for at kunne aktivere sig selv, når den ønsker det. Dette får den med en praktisk og funktionel lem i døren på dit hus, som den selv kan rende ind og ud gennem. Når du tilgodeser din hunds behov, højner du dens trivsel.

Hvilken hundelem, du skal vælge, afhænger af hundens størrelse, dine ønsker til materialernes holdbarhed og ikke mindst pris.

En lem i døren giver ikke kun værdi i hverdagen for din firbenede ven. Lemmen kan også få stor praktisk betydning for dig som boligejer og kæledyrsejer. Du slipper for at rejse dig i tide og utide fra dine aktiviteter, og med de mange kvalitets udgaver på markedet er det nemt at montere en hundelem i hoved- eller bagdøren på huset.

Dette skal du vide om de 2 produkt udgaver af hundedøre

Den største forskel imellem de mange forskellige hundelemme er typen af materiale. Dette skal du være opmærksom på, når du skal vælge den rette dør til din hund.

Hundedøre bliver producerede i enten kraftig plastik eller aluminium, og der kan være fordele og ulemper ved begge materialetyper.

● Plastik: Vælger du en hundedør i plastik, kan du finde produktudgaver til lave priser. Plastik er et mere budgetvenlige materiale sammenholdt med aluminium. Du skal være opmærksom på, at plastisk generelt set har en lavere holdbarhed end aluminium. Har du en stille seniorhund, eller er der ly og læ omkring hoved- eller bagdøren på dit hus, kan plastisk være et fornuftigt valg, når du vil spare penge. Der findes hundelemme i plastik i mange forskellige designs og størrelser.

● Aluminium: Har du en stor og tung hund, eller er dit kæledyr udstyret med masser af energi fra naturens side, er det en praktisk fordel at vælge en hundedør i aluminium. Aluminium er et robust og modstandsdygtigt materiale, som holder til masser af slid. Du får mest værdi for penge ved at vælge en model, som er skabt til hundens aktive natur og det kraftfulde, danske vejr. Når du har besluttet dig for valg af materiale, kommer du til at vælge størrelse på hundelemmen. Som udgangspunkt bliver lemme til hunde opdelt i kategorierne ”Small”, ”Medium”, ”Large”, og ”Extra Large”.

Størrelser, sikkerhed og designs på hundelemme

Alle producenter af de funktionelle hundedøre angiver lemmens mål i produktbeskrivelserne på deres webshops. Her skal du forholde dig til både dimensioner for rammen samt dørens indvendige mål.

I takt med at flere og flere boligejere vælger at montere en hundelåge i døren på huset, bliver der konstant designet og udviklet nye produktudgaver.

I dag kan du f.eks. vælge isolerede hundedøre, der sørger for, at regn og kulde holdes ude og væk fra huset. I samme kategori kan det være en god idé at overveje en model med Windstopper-system, hvis lemmen er placeret på en yderside af huset, der er udsat for meget blæst og træk.

Når det kommer til at vælge hundelem, vil det være naturligt for dig som boligejer at forholde dig til sikkerheden og risiko for indbrud.

Vil du have markedets mest sikre lem til din hund, skal du vælge en udgave med chip. Denne model er designet med et display, som kan give din hund særlig adgang til at benytte og aktivere lemmen. Dette gøres ved at indkode hundens chip (som nemt kan hænges i halsbåndet) i lemmens display. Herved forhindres det, at ubudne gæster og naboens kat kan få adgang til dit hjem. Du kan også indstille, hvornår lemmen skal være aktiveret. Du kan f.eks. låse den om natten, hvis du vil undgå, at din hund benytter dig af udgang på dette tidspunkt af døgnet.

Gode råd til køb af hundelem

● Start med at måle din hund så du er sikker på at købe en lem i de rette dimensioner

● Vælg placering for lem før du vælger model og design

● Køb hundelem med chip hvis du vil have den bedste sikkerhed og kontrol

● Gå efter aluminiums udgaver når du vil have mest værdi for pengene

● Køb en hundegård sammen med din lem hvis du har en hvalp i hjemmet

Skriv et svar